Lad op og slap af i Islands hovedstad…
Reykjavík er en ung og forvoven by, karakteriseret ved stærke kontraster. Sofistikeret atmosfære og høj livskvalitet, giver både Reykjavíks indbyggere og gæster, en enestående følelse af velbefindende og fornøjelse.
Selvom man føler sig afslappet, kan gæster i Reykjavík ikke undgå at opleve den vibrerende energi, der er hjertet i Islands hovedstad. Så hvadenten du gerne vil tæt på den tordnende geotermiske energi, der koger under overfladen, eller den behagelige grønne energi i naturen, som det vrimler med i og omkring byen, så vil du være i gang med et helt uforglemmeligt besøg.
En perfekt måde at opleve Reykjavíks rene og helbredende energi på, er at besøge et af de mange termiske svømmebassiner og spa-bade. En svømmetur og et dyk i de varme bade, eller et forfriskende besøg i de termiske dampbade, giver følelsen af at være i balance med både krop og sjæl. En yderligere bonus er, at den bedste måde at mødes med mennesker på i Reykjavík for en venlig snak, er at besøge svømmebadene, idet det at få sig en svømmetur i meget høj grad er et spørgsmål om livsstil for islændingene. Gæsten kan være sikker på, at få et lynkursus i Islandsk politik eller et værdifuldt tip om, hvordan man får det bedste ud af besøget i Island, mens man ligger i det varme helbredende bad.
Reykjavíks nærhed til naturen gør også byen enestående, fordi der er så mange spændende aktiviteter, som f.eks. et slag midnatsgolf, laksefiskeri, sejlads, fjeldklatring, gletschervandring, hundeslædekørsel, rideture, hvaludkig o.s.v. Det kan nemt kombineres med et besøg til et lokkende udvalg af spa-bade, kulturelle begivenheder og restauranter – altsammen inden for en enkelt dag!
For den kulturelle entusiast, er Reykjavíks specielle energi synlig på den farverige kunstneriske scene, hvor kosmopolitiske strømme møder de traditionelle, i et spændende udvalg af årlige festivaler og løbende arrangementer. Til trods for sin beskedne størrelse (med sine omkringliggende kommuner omkring 185.000 indbyggere) – tilbyder byen et stort udvalg af forretninger og designerudsalg, såvel som hoteller og restauranter med høj standard, der med stor stolthed bruger deres fantasi i anvendelsen af de reneste lokale råvarer, såsom fisk og skaldyr, lammekød og vildt. Reykjavíks unge kunstnere og erhvervsdrivende, er internationalt anerkendte trendsettere, og byens omdømme som Europas hotteste hovedstad, er ikke mindst takket være det berygtede og energiske natteliv, der trives i Reykjavík.
Reykjavík er Islands farverige indgangsport, der har det bedste fra begge verdener, hvor den moderne, fremsynede bys kvaliteter, kombineres med den nære tilknytning til en smuk og uberørt natur lige i nærheden. Hvadenten du søger en mulighed for at genoplade dine vitale batterier gennem en smule energifyldt fornøjelse, eller leder efter ren nydelse og en rolig pause – kan Reykjavík blive det behageligt overraskende svar.
Reykjavík, ren energi
Vil du vide mere?
www.visitreykjavik.is
www.spacity.is
www.hafnarfjordur.is
www.kopavogur.is